08 oktober, 2014

Sensommer-glimt & sygdom /

Et par billeder fra tidligere på året, da det stadig var varmt nok til sandaler.
Min far og hans kone er igang med at renovere deres stue-bygning og vi nåede at tage et par billeder af en yderst danse-glad Luna inden alt det originale inventar blev jævnet med jorden ;-)
Jeg synes kontrasten i billederne er blevet så fin...



Alma, min lille mus, der allerede ser meget større og ældre ud end da billedet blev taget for et par måneder siden. Hun er hjemme idag, på grund af feber - så nu får man alvor at mærke at efteråret er på vej. Syge børn!!!
Det er en anelse stressende, da man ikke får nået så meget og med en stram deadline og mange uafsluttede opgaver er det ikke altid lige belejligt, men stadig hyggeligt.

Nåh, men jeg løber igen, tilbage til hverdagen.
/ Sarah

06 oktober, 2014

Introducing this /

JEG ARBEJDER PÅ NOGET NYT -
faktisk noget som jeg har været igang med i det seneste år og som indenfor den kommende måned endelig bliver til en realitet. Jeg har sammen med min familie opbygget en familie virksomhed, der lanceres omkring den 1 november 2014.
Lige for tiden arbejder vi på højtryk med billeder, styling, opsætning af web-shop og planlægning af PR. Jeg er så utroligt spændt på reaktionen og jeg glæder mig så meget til at se og høre folks reaktion på de ting vi gennem så lang tid har arbejdet med og designet.

Udover de produkter vi selv har designet og produceret, har vi også udvalgt lidt lækre sager som supplement på web-shoppen og min lille Alma mus hjalp mig i weekenden med at style og fotografere nogle af dem. Hun bliver så stor og vil så gerne gøre alt det samme som os -
det er så hyggeligt!
 
Heldigvis hjælper min søde mand os med alt fotoarbejdet og det er godt, for puhaa... det er meget arbejde at tage et par rigtig gode billeder!
Vi har samlet det hele og vi glæder os til at vise jer det inden så længe - vi er så tæt på målet og alligevel så meget arbejde at nå endnu -
Men et kort pip fra mig og husk at holde øje med sitet www.ellemark.dk den 1. november 2014.

/ Sarah



28 august, 2014

På stranden /

I VORES NYE KVARTER LIGGER STRANDEN KUN 5 MINUTTERS GANG VÆK.
Som opfølgning på mit indlæg tidligere idag, hvor jeg skrev lidt om min kærlighed til efteråret, er der her et par billeder fra stranden forleden weekend, da vi havde besøg af min mands familie og Lunas yndlings kusine Celeste.

(Luna har sweatshirt med leopard på fra danske POPUPSHOP SS14 og bukser fra Soft Gallery AW13 og støvler fra PomPom)

Også pigernes allerbedste farmor og farfar var på besøg i weekenden. Jeg elsker den måde mine piger elsker deres bedsteforældre og omvendt. Jeg er aldrig bange når pigerne er med dem, det er som når de er sammen med os, de elsker det og er 100pct. afslappede. 

Fordi vi nu endnu engang er flyttet, forhåbenligt for sidste gang i meget lang tid - så betyder det jo desværre også at Luna endnu engang skal starte i en ny børnehave. Det er den 3 rigtige børnehave hun begynder i og heldigvis er det gået bedre end forventet. Hun elsker det og jeg har aldrig oplevet hende så glad og tilfreds et sted med andre voksne. Her i byen er der faste pædagoger, ingen afløsere og 100 pct. planlagt program for en uge ad gangen - noget vi ikke er vant til. Så vi er mere end glade!

Også Alma er begyndt i vuggestue, dog for første gang, så for hende er det hele helt nyt. Men hun er glad og en meget udadvendt pige, så nu skal hun kun lære at vi går og kommer tilbage igen, det er stadig lidt svært. 
Begge mine tøser på deres første dag i hhv. børnehave og vuggestue.

(Luna har jakke på fra Noa Noa miniature , kjole fra Soft Gallery og halstørklæde fra H&M.)
Luna, min store smukke datter.
Du bliver så stor, jeg kan næsten ikke have det og samtidig er du min daglige udfordring, fordi du så gerne vil det hele altid.


Puhaa, bliver helt emotionel...
Godnat herfra :o)




Efterårsdrømme /

EFTERÅRET ER PÅ VEJ,
og det er min absolutte yndlingsårstid.
Derfor glæder jeg mig til masser af gå-ture ved vandet og i skoven, frisk vind, flotte og dejlige farver overalt. Hvad bedre?

Specielt elsker jeg den svenske natur på denne årstid. Efteråret er for mig også den periode hvor man ligesom gør sig klar til vinteren, suger al solskinnet til sig og på en eller anden måde gør sig klar til at kravle i hi. Hvad bedre end at gøre det på et weekendophold i det svenske. Jeg ville så gerne forkæle min mand og mig selv med en lækker oplevelse og forkælelses-tur i det svenske. Mulighederne er uendelige og kun pengepungen sætter begrænsningen. Jeg faldt over denne hjemmeside www.hotelspecials.dk der har et stort udbud af forskellige spa-ophold.

(Psst! Og den 10 september starter de oveni købet en kampagne med gode priser på lækre spa-weekend ophold, så måske skulle man holde et vågent øje med sitet den dag?)

Jeg har nedenfor fundet mine absolutte favoritter og nu håber jeg kun på at et af dem kan blive en realitet og vi kan komme afsted inden vinteren for alvor rammer os. Bare for at slappe af og være sammen uden børnene et andet sted end derhjemme, hvor hverdagens kaos som regel styrer showet.

Ystad Saltsjöbad
Et 4-stjernet kombineret badehotel og konferencecenter placeret ved vandet i Ystad, Sverige.
Billederne taler meget godt for sig selv...
I wanna go!  

Grand Hotel Saltsjöbaden
Et badehotel udenfor Stockholm holdt i gammeldags stil og med 4-stjerner indbyder også til ren afslapning og nydelse.
Jeg har kun besøgt Stockholm en enkelt gang og drømmer om en dag at komme tilbage og udforske byen nærmere - hvilket passende kunne kombineres med en lækker overnatning på Grand Hotel Saltsjöbaden med forkælelse først.






The Lodge Resort
Dette resort har jeg læst om op flere gange før og stedets ægte New England style, får man lyst til at opleve det selv. Billederne derfra er smukke og indbydende.
Her er det som at være i USA forestiller jeg mig - med de smukke træhuse, stilen og indretningen kombineret med det svenske natur og tradition. Perfekt!
Så hvor drømmer du om at rejse hen i efteråret?



22 juli, 2014

NYT SOVEVÆRELSE /

OM PRÆCIS 10 DAGE,
overtager vi vores nye hus. Oppe i mit hoved kører der planlægning i høj fart og jeg prøver forgæves at overskue alt det der skal nås at gøres på de 12 dage vi inden vi skal flytte ud af vores lejlighed.
Jeg har for at gøre det nemmere for mig selv, opsat nogle forskellige mood-boards med inspiration og farve-stemning. Dem deler jeg med jer...
Så du også det jeg havde lavet for vores to nye badeværelser? Hvis ikke, så klik her og se det.

Mit soveværelse, skal være køligt og farveneutralt. Jeg er for tiden vild med grå-blå toner i fin kombination med de mørke farver der kan være i sort-hvide billeder. Jeg er helt vild med det her som House Doctor i seneste kollektion har haft med. Men i virkeligheden så jeg hellere at min søde mand, der til daglig er fotograf, gerne tog nogle selv som vi kunne få blæst op i stor størrelse. Det giver sådan en fin kontrast til alt det hvide, blå og grå. 

Her kan du finde links til de forskellige ønsker jeg har for mit nye soveværelse. 

1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6

Roadtrip USA #2

USA ER STORT!
Det finder man hurtigt ud af - og der er intet der ligger lige i nærheden. Alt kræver stort set, minimum 10 minutters kørsel i bil, før det er tæt på.
Nåh, men vi boede i Tucson syd for Pheonix i Arizona. Her besøgte vi familie og gik på opdagelse i nærområdet. Tucson er som tidligere nævnt i min første indlæg, kaktusland og meget varm!
Derfor var det sjovt at se, hvor kort tids kørsel derfra, at man kom til Mount Lemmon med træer, græs og køligere temparature.
 Det var et rart afbræk fra den enorme varme der er nede i dalen. Pigerne kunne løbe lidt rundt og vi andre kunne få lidt 'luft'.

Turen derop, til Mount Lemmon er fantastisk med mange gode muligheder for stops undervejs.

Tilbage i dalen, i Tucson var vi så heldige at bo hos familie, der bor lige op og ned af Catalina Statepark og med disse bjerge i baghaven!

 Tucson har deres egen zoo også og for at lave lidt børnevenlige ting også, så tog vi selvfølgelig derhen. Sammenlignet med mange andre steder i USA var denne zoo 'lille' og hyggelig. Den var opdelt i de forskellige verdensdele hvorfra dyrene kom. Her kunne man både fodre giraffer med gulerødder for 2 USD (ca. 11 kr.) og så påfugle helt tæt på, da de gik rundt på stierne.

Tamales er oprindeligt Mexicansk men er blevet integreret i mange sydamerikanske madkulturer. Vi/jeg kender den primært fra det Peruanske køkken og da man ikke kan få dem i Danmark, var vi nødt til at spise en masse tamales mens det var tilgængeligt. Jeg var rigtig vild med Tucson Tamales.


Ikke langt fra Tucson, mit ude i ørkenen ligger der to helt unikke steder som man helt sikkert skal besøge hvis man kommer til Tucson. Det ene sted er Desert Museum i Tucson, hvor man for alvor kan få indblik hvor meget der egentlig lever i det helt vildt tørre ørkenlandskab. Her kan man både se alle slangerne helt tæt på og også få lov til at holde og røre. Ikke noget for mig - men Luna synes det var sjovt. Det er bedst at komme i morgentimerne eller tidligt på formiddagen, da det er utroligt varmt at gå rundt udendørs.

Efter kan man på 5 minutter køre hen til det der hedder Old Tucson, der er en gammel Western by, der både bliver og er blevet brugt til indspilning af adskillige Western film. Det er så fint!!!! og virkelig gennemført. Her kan man virkelig bruge lang tid, at gå på opdagelse, spise is, se gamle billeder fra filmoptagelser, ride på heste eller køre i karrusel.






En rigtig god dag, på trods af varmen. De sov indenfor 2 sek. efter at bilen var blevet tændt og aircondition havde kølet bilen ned til at køre.  
Mere USA kommer snart!

/ Sarah


20 juli, 2014

Fødselsdag / Luna Emilia

ENDNU EN FØDSELSDAG HAR VI FEJRET,
senest min store pige Luna, der er blevet 4 år!

Med skoldkopper og alt for varmt vejr, klarede vi os igennem endnu et fødselsdagsarrangement, der bestod af kage, lyserøde balloner, glitter og brillimanter. Det var hvad fødselsdagsbarnet havde forespurgt og bestilt.Så pyntet blev der en gang til...
Hun havde glædet sig og spurgt til sin fødselsdag lige siden februar måned, så dagen var meget længe ventet. Hun var glad og tilfreds - så det samme er jeg.

Til Luna;
Min store, bestemte og meget smukke datter. Du er mit et og alt - ikke mindst min største udfordring i hverdagen. Dit temperament er som mit eget, så det er som at kæmpe og diskutere med sig selv. Det er hårdt men også fantastisk at se, at du står ved dine holdninger og ikke mindst kæmper en daglig kamp for glitter og kjoler. 
Du er et fantastisk menneske, der så gerne vil lære - du øver og øver dig i bogstaver. Du synger og danser, allerhelst "let it go" fra Frost. Du synger spanske sange med far og du er altid så høflig og sød ved andre mennesker. 
Jeg ved livet vil bringe dig så meget godt og jeg glæder mig så meget til at vidne det hele og opleve dig vokse op. Jeg håber vi kan lære dig en masse gode ting om livet. 
/ din mor.


Den samme kage som til Alma's fødselsdag blev disket op endnu engang. Dog med lyserød/pink glasur - vi skulle jo matche det lyserøde tema.  Det er virkelig en lækker kage og den er nem at lave. Jeg tror jeg laver et seperat indlæg med en opskrift, til de af jer der kunne fristes. 


Min lille Alma mus, med skoldkopper (de var ikke så slemme her, endnu!!) Hun elsker generalt mad, men vandmelon er en helt klar favorit. 

Igen, igen, havde vi inviteret kusine Celeste og denne gang var der i stuen arrangeret et børnebord, til de store piger.


Nu en pause med fødselsdage.
Næste gang, kan vi heldigvis være gæster.
Vi ses Celeste-mus.

/ SARAH






src="http://www.linkwithin.com/pixel.png" Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...